DANSK DESIGN // DESIGN IKONER // GRAFISKE KUNSTVÆRKER

HISTORIEN OM DANSK DESIGN

Historien om dansk design, skal ses i lyset af en del benspænd, en trængt økonomi og en unik talentmasse af snedkere og arkitekter, der efter anden verdens krig, skabte en kultur, hvor de indgik i et dedikeret samarbejde, der har været med til at bane vejen for, at Danmark i dag er verdenskendt for design og godt håndværk.

DANSK DESIGN I TIDEN EFTER ANDEN VERDENSKRIG

I 20'erne haltede Danmark langt bagefter udlandet økonomisk og industrimæssigt og de danske møbelsnedkere var udsat for hård konkurrence fra bl.a. tyske industrimøbler.

Men i stedet for at lade stå til indgik snedkerne et samarbejde med danske arkitekter om at lave en årlig udstilling, hvor man konkurrerede om det bedste design og håndværksmæssige kvalitet.

Samtidig med de årlige konkurrencer begyndte man på Kunstakademiets arkitektskole under professor Kaare Klints ledelse, at uddanne møbelarkitekter.

Det var denne kombination af håndværk, arkitektur og indbyrdes konkurrence, der skabte gennembruddet for dansk møbelkunst efter 2. verdenskrig.

ARKITEKTER, SNEDKERE, DET NYE FORMSPROG & GODE HÅNDVÆRK I DANSK DESIGN

Samarbejdet mellem arkitekter, snedkere og miljøet omkring Kunstakademiet, der var præget af en levende håndværkstradition med et højt kvalitetskrav kombineret med en sparsom tid, der satte et økonomisk benspænd, med behov for økonomi i konstruktionerne og lang holdbarhed, banede også vejen for et nyt formsprog indenfor møbelkunsten. Her blev samspillet med brugeren, omhu for detaljen og respekt for materialerne i konstruktion og forarbejdning et fællestræk og et et bærende element.
Hvor den dominerende designtendens efter anden verdens krig var præget af funktionalismen, betonede Dansk design en mere organisk funktionalisme, som gjorde sig fri af de hårde geometriske former, men samtidig repræsenterede en ny og mere krævende enkelhed og et designbegreb, der var baseret på en stor interesse for samspillet mellem brugeren, redskaberne og omgivelserne. 
 

DANISH DESIGN, THE CHAIR  & ANERKENDELSEN FRA UDLANDET

I 50'erne fik udlandet for alvor øje på de danske møbler, der designmæssigt satte helt nye standarder. En af de mest banebrydende møbelarkitekter var Hans Jørgen Wegner, hvis stol fra 1949 bliver indbegrebet af "Danish Design”. 
 
Da Nixon og John F. Kennedy under en tv-duel forud for præsidentvalget i 1960 sad i netop denne stol, opnåede den for alvor anerkendelse samt tilnavnet "the chair”. '
I disse år eksploderede eksporten.
En af de fabrikker, der var tidligt ude for at imødekomme den store efterspørgsel var Fritz Hansen, der sammen med arkitekten Arne Jacobsen forenede design og industri. Andre før ham, bl.a. den amerikanske designer Charles Eames, havde lavet møbler i krydsfinér, men Arne Jacobsen var den første, der vred finéren i tre dimensioner. De første eksempler på dette er stolene "myren" og "7'eren". Siden fortsatte han eksperimenterne med kunststoffer, der resulterede i stole som "ægget" og "svanen", der i dag er nogle af dansk designs største ikoner.
Listen af andre store snedkere og arkitekter, der i denne periode har været med til sætte et markant aftryk, retning og de høje standarder, der i dag hersker indenfor dansk design, er lang.

STORIES IN STRUCTURES GRAFISKE FORTOLKNING AF DANSKE DESIGN IKONER

Hos Stories in Structures har vi studeret en række af disse arkitekter, designere og deres værker. Det har inspireret os til at lave en grafisk fortælling gennem plakater og kunstværker, der udforsker og fortolker de skulpturelle former i dansk møbelkunst.
De kendte møbler, der indgår i motiverne er illustreret fra et perspektiv, et snit eller i en sammenhæng, hvor de kommer til at fremstå som skulpturelle elementer på en stemningsfuld scene.

 

 

 

Tilsammen udgør motiverne en grafisk og collageagtig fortælling. Selvom der ikke er personer tilstede i motiverne, hviler der til tider en hjemlig og genkendelig stemning over billederne, hvor man fornemmer at nogle netop har forladt rummet ––– andre steder opløses dette i motiver, der er mere abstrakte og skulpturelle. Værkerne snakker sammen på kryds og tværs og fremstår grafisk stærk, både sammen og hver for sig. 

 

SE HELE VORES KUNST KOLLEKTION HER

SE VORES ØVRIGE KOLLEKTION AF DESIGN LEGETØJ HER, HVOR VI FORENER DESIGN, SKULPTUR, LEG & DET GODE DANSKE HÅNDVÆRK HER

Del dette opslag


Indsend en kommentar